Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Betændelse og sår i hornhinden
Keratitis

Sår og betændelse er en alvorlig sygdom i den glasklare hinde, der dækker øjets forside. 

Årsag

  • Et pludseligt opstået sår eller betændelse kan have forskellige årsager.
    Et fremmedlegeme, en katteklo, eller et bid er blandt de hyppigste årsager.


En træsplint har boret sig ind i hornhinden.

  • Et kronisk sår eller betændelse kan skyldes en fysisk skade, infektion, allergi, svækkelse af immunforsvaret, hormonfostyrrelser, forkert eller utilstrækkelig ernæring, en fejlstilling af øjenlåget, unormalt placerede øjenhår, nedsat eller ophørt tårevæske eller en defekt i selve hornhinden, hvor såret ikke heler.
  • Sår og betændelse kan optræde i de øverste eller i alle lag af hornhinden.


Et kronisk sår, der går helt ned til det inderste lag i hornhinden.
Et hul i hornhinden er under udvikling.
Behandlingen af dette sår kræver en øjeblikkelig transplantation af bindehinden, der skal dække såret, indtil det er helet.

Symptomer

  • Øjet er rødt og irriteret.
  • Tåreflåd eller pusagtigt flåd fra øjet.
  • Lysskyhed.
  • Øjet knibes i.
  • Smerte.
  • Nedstemt og mindre lyst til at lege. Sover meget og spiser mindre end normalt.


Et kronisk sår udviklet hos en Boxer i løbet af 5 uger.
Hornhinden er blevet næsten uklar, efter at såret er dækket af et gulligt og rødligt væv. Der ses mange blodårer, der er vokset ind i hornhinden for at hjælpe med til at hele såret.

Diagnose 

  • Undersøgelsen foregår med specielt udstyr, bl.a. et mikroskop, der kan forstørre 10-25 x.

 


Undersøgelsen foregår med specielt udstyr, bl.a. et mikroskop, der kan forstørre 10-25 x.

  • Den vandige del af tårevæsken måles.


Den vandige del af tårevæsken måles med et lille stykke filtrerpapir. der hos hunde og katte skal sidde i øjet i 1 minut.

  • Sår i hornhinden kan afsløres ved en speciel farvning af hornhinden.
  • Ud fra undersøgelsen kan dyrlægen finde årsagen og afgøre, hvor alvorlig skaden er.
  • Sygdomme i hornhinden kræver hurtig og sagkyndig behandling for at undgå varig skade af synet og øjet.


En Schæferhund med et fremskredent tilfælde af sygdommen Pannus.
Hornhinden er totalt uklar og hunden ser ikke med dette øje.

Behandling

  • Sår og betændelse i hornhinden kan i de fleste tilfælde behandles med et godt resultat.
  • Sår og betændelse i hornhinden kan være meget smertefuld, og første skridt i behandlingen er at fjerne smerten. Enhver irritation af øjet, herunder stærkt lys, bør derfor undgås.
  • Behandlingen er afhængig af mange forhold og kan variere meget mellem de forskellige tilfælde.
  • Enkelte hunde- og katteracer er disponeret for sygdomme i hornhinden, der kræver meget langvarig behandling og i nogle tilfælde resten af livet.
  • Behandlingen kræver ofte brug af forskellige øjenmidler i længere tid, ofte flere uger, og stiller derfor krav om tålmodighed hos alle parter.
  • Laboratorieundersøgelser er undertiden nødvendige.
  • En operation kan være absolut nødvendigt som et led i behandlingen.
    Operationen kan f.eks. have til formål at dække et sår i hornhinden eller at rette et 
    fejlstillet øjenlåg.


En kat har fået dækket et dybt sår i hornhinden med et transplantat fra bindehinden.


Samme kat som på billedet til venstre.
6 uger efter at transplantatet har helet såret, og transplantatet er fjernet.

  • Behandling af øjet med forskellig medicin er meget vigtig, hvorfor dyrlægens vejledning skal følges nøje.
  • Kontakt øjenspecialisten, hvis der opstår tvivl om behandlingen, eller denne ikke kan gennemføres som aftalt.
  • De opfølgende undersøgelser og behandlinger hos øjenspecialisten er meget vigtige.
  • Kontakt øjenspecialisten, hvis du får mistanke om en forværring i tilstanden.
  • Ønsker du vejledning om en øjensygdom kan du kontakte øjenspecialisten på Tlf. 86 28 27 88 eller udfyld her