Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Medfødt defekt i iris
Persisterende Pupil Membran - PPM

Udvikling af PPM

  • I fosterstadiet og i dagene efter fødslen er pupillen dækket af en hinde dannet af iris, pupilmebranen.
    Kort efter fødselen forsvinder denne membran, og pupillen dannes.
  • I nogle tilfælde forsvinder membranen ikke fuldstændigt lige efter fødselen, og når øjet åbnes i alderen 10-12 dage, kan der være trådrester tilbage.
    Det er ikke usædvanligt at se disse tråde hos 6-8 uger gamle hvalpe, men såfremt de er 
    tilstede efter den alder, er der tale om en persisterende pupilmembran, der betragtes som 
    en medfødt defekt.


Persisterende Pupil Membran (PPM).
Øjet set i tværsnit og frontalt.
a. En trådrest af pupilmembranen svæver frit oven på iris.
b. En trådrest fra iris til linsens forreste kapsel og er årsag til et område med grå stær.
c. Trådrester i et omvendt Y fra iris til iris.
d. Trådrest fra iris til iris.
Trådrest fra iris til hornhinden er årsag til et uklart område i hornhinden.

Kliniske forandringer

  • Den hyppigste form for PPM er fine tråde fra et punkt i iris til et andet punkt i iris.
  • I andre tilfælde ses trådrester strækkende sig henover pupillen.


Persisterende Pupil Membran hos en Old English Sheepdog.


Persisterende Pupil Membran.
Mange tråde strækker sig fra iris til den forreste linsekapsel og er årsag til et større område med grå stær.

  • Tråde kan også strække sig fra iris til forsiden af linsen, og her fremkalde et hvidt område, en cataract, der er blivende og ikke ændrer sig med alderen.

 

  • Tråde fra iris til indersiden af hornhinden fremkalder en uklar plet i hornhinden. 
    Er der tale om et større uklart område, vil hunden få et nedsat syn.

Behandling

  • I langt de fleste tilfælde er synet ikke påvirket, hvorfor der ikke behandles.
  • Kun under helt særlige omstændigheder kan en operation komme på tale.

Arvelighed

  • I flere racer, der inkluderer Basenji, Chow Chow og Pembroke Welsh Corgi er PPM diagnosticeret så hyppigt, at øjenspecialister er enige om, at defekten er arvelig.
    Hos andre racer er der ingen viden om evt. arvelighed.
  • Ønsker du vejledning om en øjensygdom kan du kontakte øjendyrlægen på Tlf. 86 28 27 88 eller udfyld her