Aarhus Dyrehospitals øjenafdeling

Øjenlåg

Liste over links under denne kategori

Anatomi og funktion


Et normalt øje, hvor det øverste øjenlåg ligger ind til binde- og hornhinden.
Der ses en række normale øjenvipper.

Øjenlågene har mange funktioner

  • Øjenlågene beskytter hornhinden, der er den glasklare hinde, der dækker forsiden af øjet.
  • Øjenlågene er med til at fordele tårevæsken og forhindrer tørhed i bindehinden og hornhinden.
  • Øjenlågene beskytter øjet mod ude fra kommende skader.
  • To store kirtler, en kirtel over øjet og en kirtel i blinkhinden, samt kirtler i kanten af øjenlåget og kirtler i bindehinden på bagsiden af øjenlågene producerer tårevæsken.


Øjenlågets Anatomi
1. Huden på øjenlåget 2. Underhuden 3. Muskler 4. Bindevæv 5. Øjenvipper 6. Meibomsk kirtel 7. Åbning til Meibomsk kirtel 8. Bindehinden på øjenlågets bagside 9. Overgangen mellem øjenlågets bindehinde og øjet.

  • Øjenlågene bestemmer formen og længden af øjenspalten.
  • Øjenlågene holder lyset ude.
  • Øjenlågene hjælper med at pumpe tårevæsken ud i tårekanalerne.
  • Blinkhinden (tredje øjenlåg) hjælper også med til at fordele tårevæsken over øjet, og den store kirtel i blinkhinden producerer 40-60% af den vandige del af tårevæsken.


Blinkhindens Anatomi
Tegning a+b: 1. Brusk 2. Den store tårekirtel i blinkhinden 3. Blodårer 4. Bindevævsbånd til øjenhulen 5.Lymfefollikler.

Links